BoligøkonomiEksperterneFeatured

Vis mig dit boliglån: Ejendomsmægleren

posted by June Thomsen January 22, 2018

Hvert år står tusindvis af boligejere overfor beslutningen; Hvilket boliglån skal jeg vælge? Lønniveau, anden gæld, eventuel formue og familieforhold – og ikke mindst temperament – er nogle af de ting, der spiller ind, når man sætter sin underskrift på lånepapirerne. Her kan du læse, hvad ejendomsmægleren i home valgte til sit boliglån og hvorfor.

Navn: Jesper Lützen Christensen
Stilling: Indehaver af home Aabenraa (ejendomsmægler)
Alder: 30
Boligtype: Traditionel 60’er villa, som i 2015 blev forvandlet til en moderne og minimalistisk familievilla
Bopæl: Aabenraa
Lånesum: 1.800.0000 kr. Boligens værdi er 2.4 mio. kr.
Type af boliglån: 1.000.000 kr i et prioritetslån med afdrag og 800.000 i et 2 % fastforrentet 20-årigt lån
Afdragsfrihed: Nej
Banklån: Nej
Antal år i boligen: 2,5 år

Hvilken bolig boede du/I før? Vi boede i et rækkehus, som vi solgte i år 2014, hvorefter vi erhvervede vores nuværende villa.
 
Hvorfor valgte du lige netop det boliglån? Vi har intet boliglån. Vi har kun et realkreditlån og et prioritetslån, som samlet holder sig indenfor en 80 %-belåning. Vi valgte denne løsning, idet vi gerne ville have en fleksibel afviklingsform, som vi opnår ved et prioritetslån.

Hvad i din/jeres situation gjorde, at det her var den oplagte ide? Fordi vi gerne vil opbygge en friværdi ‘tidligt’ i livet, hvilket forhåbentligt kan give os mere frihed, når vi kigger 10, 15 eller 20 år frem. Derfor valgte vi et 20-årigt lån med afdrag samt et prioritetslån, som vi kan afdrage på ekstraordinært.

Hvad var fordelene for dig/jer? Vi har fra begyndelsen valgt at sætte tæring efter næring og dermed ikke bruge flere penge, end dem vi har. I takt med at vores lønninger er steget, har vi så valgt at spare mere op (afdrage mere) frem for at hæve vores forbrug markant. Fordelen ved at have en delt belåning (prioritetslån og fastforrentet lån) er, at vi har fået en mere fleksibel afviklingsform. Primært fordi vi kan afdrage ekstraordinært på prioritetslånet, hvis vi vil. Vi kan også placere vores opsparing (frie midler) på prioritetskontoen for derved kun at betale renter for differencen på lån og indestående.

Havde du nogen betænkeligheder ved at vælge det? Nej, det føltes som den eneste rigtige løsning til os.

Hvilken lånetype er du? For os er det vigtigt, at det hele giver mening! Vi ønsker ikke en belåning, som vores økonomi ikke kan holde til, hvis renten f.eks. stiger. Omvendt vil vi heller ikke betale ‘for meget’ i rente. Umiddelbart er vi nok typerne, der er mest til variabel rente, idet vi har is i maven og luft nok i økonomien til, at renten kan stige. Det kan virke lidt modstridende i forhold til, at vi har et fastforrentet 20-årigt lån, men det ser vi som gældspleje, idet vi påtænker at omlægge dette på et gunstigt tidspunkt.

Hvornår bliver du som ejendomsmægler stresset over din økonomi?
Indtil videre er det ikke sket. Vi har altid prioriteret, at der skal være luft i vores økonomi. Luft til uforudsete udgifter, en ekstra rejse, spontane udflugter eller investeringer til hjemmet. Vi har fra dag ét valgt ikke at sætte os strammere, end hvad godt er, og det er formentlig årsagen til, at vi endnu ikke har været stressede over vores økonomi.

Hvad gør du for at få kontrol?
Vi gør egentlig det, at vi ikke sætter os strammere, end hvad godt er. Så vil vi hellere have en billigere bolig, en billigere bil osv. fremfor en alt for stram økonomi. Desuden har vi en opsparingskonto, som fungerer som en ‘buffer’ – der skal altid stå minimum kr. 100.000 til uforudsete udgifter – det giver os ro.

Mange mennesker stresser over deres økonomi, hvorfor tror du?
Jeg kunne forestille mig, at jeg ville stresse over min økonomi, hvis jeg valgte, at sætte mig for ”stramt” eller hvis jeg havde et usikkert job, hvor jeg kunne risikere at blive fyret i morgen.

Hvad svarer du, hvis folk spørger, hvilket lån de skal vælge?
Umiddelbart er det ikke noget, jeg rådgiver omkring. Men hvis jeg skulle svare, så ville jeg anbefale, at man vælger det lån, der passer bedst til ens personlighed og ens økonomi. De mennesker, der f.eks. har et stort behov for tryghed, og som ønsker at kende deres ydelse de næste 30 år, bør nok vælge et fastforrentet lån. Hvorimod de mennesker der tør gamble lidt, og som har luft i økonomien med fordel kan vælge et variabelt forrentet lån.

Går du med tanker om at omlægge lån? Med app’en SundayOwn kan du på få sekunder få et overblik over dine lånemuligheder – og lynhurtigt se, om der er penge at spare på dit boliglån lige nu. Er der ikke det, kan du få besked, når der opstår en fordelagtig mulighed for omlægning.

Vil du have mere inspiration, kan du læse, hvad seniorøkonom i Realkredit Danmark og iværksætteren Lennart Christensen valgte til deres respektive lån.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Sunday Update

Gør som 5500 andre læsere og tilmeld dig Sunday Update, så får du vores nyheder først.


Skjul besked

De her er også spændende

Leave a Comment