Boligøkonomi

Jeg drømmer om en villa, som Arne Jacobsen ville tegne den

posted by Sussi Holm May 18, 2017
nanna brinkler fra brønshøj

I en artikelserie interviewer blog.Sunday en række af Danmarks mest markante boligbloggere. I denne uge åbner vi ballet med Nanna Brinkler, som bor i Brønshøj med sin familie. Du kan besøge Nannas blog Avaville her.

Beskriv det rum du er i lige nu. Hvorfor har du indrettet det sådan?
Min stue, der er køkken alrum, spisestue og tv-stue i ét. Her føler jeg mig allerbedst tilpas og kan godt lide, at jeg kan stå og lave mad og samtidig følge med i, hvad min datter laver i stuen eller hvad gæsterne taler om ved spisebordet. Rent indretningsmæssigt er de også det rum, vi har fokuseret mest på og har indrettet det med design, der både er funktionelt og smukt at se på. Bl.a. er vores spisebord fra Please Wait to be Seated et af vores bedste køb, fordi det kombinerer æstetik og funktion. Spisebordsstolen, der er designet af Egon Eiermann i 1950’erne er en af de mest brugte symfoniorkesterstole, og man sidder også fantastisk i den.

Hvor bor du henne og hvad er det unikke lige der?
Jeg bor i Brønshøj i en villa fra 1953. Vi har en kæmpe have, og huset har meget sjæl. Vi har moderniseret det, men beholdt flere elementer fra det oprindelige hus. Selve området er dejligt grønt og fredeligt.

Hvad er det første, du lægger mærke til, når du besøger folk første gang?
Jeg lægger først og fremmest mærke til, om der er rart at være. Det mærker man med det samme. Men efter at have beskæftiget mig med design og indretning i mange år lægger jeg også helt automatisk mærke til, hvilken stil dem jeg besøger har. Har de en masse designklassikere, er de til farver eller minimalisme.

Hvis du skal beskrive dit drømmehjem, hvordan ser det så ud?
En villa som Arne Jacobsen ville tegne den – med store vinduer, enkle linjer og lækre materialer ude og inde. For mig står Arne Jacobsens arkitektur og design for rene linjer, og det synes jeg er enormt flot. Jeg er ikke til alt for mange “støj”.

Hvis du kunne flytte lige hvorhen det skulle være, hvor ville du så bo?
Så ville jeg flytte til et sted med havudsigt, og hvor jeg kunne høre natur i stedet for trafik.

De her er også spændende

Leave a Comment