BoligguideBoligøkonomiFeatured

Bankrådgiverens 10 tips til dig, der skal købe bolig

posted by June Thomsen April 25, 2017

Skal du have nyt tag over hovedet? Så læs bankrådgiverens tips til, hvordan du kommer hurtigere og nemmere i mål. Kunderådgiver Mark Kure Tofterup fra Danske Banks Lyngby-afdeling giver dig her sine bedste tips.

1. Få et boligkøbsbevis

At købe en bolig er en stor udgiftspost på økonomien og noget, der kræver forberedelse. Tag derfor tidligt fat i din bank og læg en plan. ‘Som bankrådgivere vil vi rigtig gerne hjælpe med at forberede din økonomi i en tidlig fase, og er du klar til at købe bolig nu og her, kan du få et boligkøbsbevis med en ramme for, hvad der kan lade sig gøre ud fra din økonomi,’ siger Mark K. Tofterup.

2. Spar op

Det er et krav, at boligkøbere skal lægge 5% af købesummen i udbetaling samt betale eksterne omkostninger; dvs. advokat, tinglysning af skøde (0,6% af købsprisen), ejerskifteforsikring og det, man forventer at bruge på flytteomkostninger – alt fra maling til møbler til flyttemænd (med mindre du vil spise familie og venner af med øl og pizza). Med andre ord; du kommer først for alvor tæt på en bolig, når du har sparet op.

3. Lav et budget

For nogle er det at lægge budget nærmest smerteligt, men alle bankrådgivere vil før eller siden spørge til et budget, så sæt dig ind i dine nuværende indtægter og udgifter. Hvad bruger du dine penge på i dag? Tag derefter stilling til, hvordan du ønsker at leve i fremtiden. Hvilken levestandard ønsker du? Hvor meget kan du undvære til boligudgifter? Du finder et enkelt budgetværktøj på sunday.dk, der også viser, hvilke boliger du har råd til at købe ud fra dit budget.

4. Vær realistisk

Én ting er, at du kan skære byture, kaffedates og 90% af din shopping væk på budgettet, men er det realistisk? Det er altid en god ide at afprøve, omdu kan leve for et mindre beløb end i dag. Hvad er du villig til at gå på kompromis med? Og hvad er du ikke? Det vigtigste er, at du har råd til at leve i den bolig, du køber. Af samme grund anbefaler alle banker et nærmere defineret rådighedsbeløb til forbrug, efter at alle faste omkostninger er betalt.

5. The future is bright

Hvad er dine planer for fremtiden? Skal du flytte sammen med en kæreste, have barn, købe en bil for at kunne komme til arbejde? Der kan sagtens være forhold i din nuværende økonomi, som der ikke er taget højde for i din fremtidige økonomi. Det er naturligvis rart at eje en bolig, men tænk også over, hvor længe du skal bo i den. Der kan nemlig hurtigt ryge 100.000 kr. til mægler, advokat, tinglysning af skøde, ejerskifteforsikring m.m., hvis du køber og sælger inden for få år. Det vil være ærgerligt, hvis flere års afbetaling på realkreditlånene ryger pga. det. Hvis du har planer om at skifte bolig, så vær sikker på, du i det mindste får dine omkostninger dækket ind igen.

6. Få rådgivning og hjælp til at vælge det rigtige lån

Når drømmeboligen blinker ude i horisonten, er det tid til at kontakte banken for at få rådgivning. Hvilket realkreditlån skal jeg vælge, hvordan bliver min fremtidige økonomi, og er der forsikringer, det er relevant at tegne? Der er det altid en god ide at sparre med din bankrådgiver, at stille alle de gode og ‘dumme’ spørgsmål (der findes ingen dumme spørgsmål!). Bankrådgiverne hjælper dig med at få et overblik over alle muligheder og hvilket lån, der passer bedst til dig og din/jeres livssituation. I sidste ende er det op til dig, hvilket niveau af risiko/sikkerhed, du går efter.

Det har også betydning, hvor lang tid du skal bo i boligen. For førstegangskøbere, der er nødt til at optage et boliglån i banken, giver det i de fleste tilfælde god mening at benytte sig af afdragsfrihed på realkreditlånet – og derved betale hurtigere af på det ofte rentemæssigt dyrere boliglån. Rentetilpasningslån har lavere rente end fastforrentede lån og kan også give mulighed for hurtigere afvikling af et evt. banklån. Det er dog vigtigt, at du har økonomi til en eventuel rentestigning.

7. Hvis svaret er nej

Nogle gange er svaret ‘nej’ – eller ‘ja, men med forbehold’. Bankerne er forpligtet til at sikre, at du som kunde har en solid økonomi, når du køber fast ejendom. Hvis du har en sårbar økonomi, kan banken være nødsaget til kun at tilbyde det sikreste lån; et fastforrentet lån. Også selv om det er dyrere end rentetilpasningslån, har det også en række fordele. Løsningen er ikke at tage et lån et sted, hvor du kan optage lån på dit glatte ansigt. (Et hurtigt lån gør ikke din daglige økonomi bedre, når du har købt ejendommen, og så kan det ende med blive en kedelig oplevelse af være boligejer.)

8. Uforudsete udgifter

Der er ikke meget rock ‘n’ roll over det, jovel, men som boligejer er det essentielt at afsætte penge til uforudsete udgifter. Når man køber en bolig, er der ikke længere en vicevært, der kommer og fikser sprungne vandrør og andre ting, der går i stykker. Der vil altid komme uforudsete udgifter, som det er bedre at være forberedt på end at skulle aflyse ferien til Barcelona, fordi kontoen er tom.

9. Pas på faldgruberne

De fleste førstegangskøbere vil gerne have den bedste bolig med den bedste beliggenhed til den mest fordelagtige pris. Men nogle boliger egner sig ikke nødvendigvis til den uerfarne køber; bl.a. tvangsauktioner. De overtages som beset, dvs. du kan ikke sikre dig mod uforudsete udgifter gennem en ejerskifteforsikring. Du kan også være uheldig at ende med at hæfte for den tidligere ejers gæld. Derfor kræver tvangsauktioner en meget stor økonomisk buffer.

En anden ting er andelsboligforeninger med dårlig økonomi. De fleste banker kan slå foreningerne op og få overblik over foreningens økonomi, og hvad du skal være opmærksom på. Igen … er bankens svar ‘nej’, er der oftest en grund til det.

Det er også vigtigt at tegne en ejerskifteforsikring, når du køber et hus. En ejerskifteforsikring dækker, hvis der er skjulte fejl og mangler i huset. Men køb den før du overtager huset – ellers gælder den ikke!

10. Er I to, så dæk hinanden ind

Køber du bolig med din partner, er det vigtigt at sikre jer, hvis der – gud forbyde det – skulle ske en af jer noget. Hvem arver boligen, hvis den ene går bort? Har I råd til at blive boende i boligen, hvis én af jer blive uarbejdsdygtig? Er I ikke gift, kan den tilbageblivende part ende med at stå rigtig dårligt økonomisk og være nødsaget til at sælge boligen. Sørg for, at I er hinandens nærmeste rent juridisk; enten ved at lave testamente eller ved at smutte forbi kirken/rådhuset. Og husk at tegne de relevante personforsikringer som Tab af Erhvervsevne (den hjælper dig, hvis du bliver uarbejdsdygtig) og en forsikring i tilfælde af dødsfald. Faktisk er det en god ide at gå den slags igennem, hver gang der sker større ændringer i dit/jeres liv. Situationen kan jo have ændret sig ift., da I købte boligen.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Sunday Update

Gør som 5500 andre læsere og tilmeld dig Sunday Update, så får du vores nyheder først.


Skjul besked

De her er også spændende

Leave a Comment