BoligøkonomiFeatured

Hvornår er det smart at købe eller sælge bolig?

posted by June Thomsen April 4, 2017

Hvordan undgår jeg at ramme en prisboble? Og er det bedre at handle bolig om foråret? Her kan du læse cheføkonomens råd til dig, som overvejer at bevæge dig ud på boligmarkedet som køber eller sælger.

Den ene uge skriver alle aviser om stigende boligpriser. Den næste om prisbobler, der sikkert snart brister. Det er ikke så underligt, hvis du er en smule nervøs for at handle bolig på et ‘forkert’ tidspunkt. Men der findes hverken rigtige og forkerte tidspunkter, mener Christian Heinig Hilligsøe, cheføkonom hos Realkredit Danmark. Vi har bedt ham forklare.

Hvornår er det fornuftigt at købe bolig?

Mit bedste råd er ganske enkelt: Køb boligen, hvis du har plads i økonomien og kan se dig i den mange år frem. Det lyder måske som en floskel, men rådet rummer et vigtigt budskab. Boliger giver først og fremmest værdi, fordi du får tag over hovedet og et naturligt samlingspunkt for familie og venner.

sunday.dk kan du ved at indtaste få informationer om din økonomi få vist alle de boliger, der er til salg og passer til din økonomi – ligesom du kan få en købsgodkendelse fra Danske Bank med det samme. Det er gratis, og du forpligter dig ikke til noget.

Hvordan undgår jeg at ramme en prisboble?

Lad være med at se en bolig som investeringsobjekt i økonomisk forstand. Hvis du vil investere, er der langt bedre alternativer. Det skal være dit boligbehov, der er i centrum. For hvis du venter på det rette tidspunkt, kan det i værste fald betyde, at du sætter dit liv på stand by i lang tid – uden garanti for, at købstidspunktet faktisk bliver bedre i fremtiden.

Hvilken årstid er bedst til bolighandel?

Der er sæsonudsving på boligmarkedet, som bl.a. hænger sammen med, at boligerne fremstår bedre, når vejret er godt. I mange menneskers øjne er det også oplagt at flytte i forbindelse med sommerferien, hvor ungerne måske alligevel skal skifte fra børnehave til skole eller lignende. I hvert fald er antallet af bolighandler markant højere i sommerhalvåret. Og der er også en tendens til, at boligpriserne ligger lidt højere.

Hvad betyder sæsonudsving for sælgere?

For de fleste boligsælgerne spiller det ikke den store rolle. De fleste sælger, fordi de f.eks. har brug for mere plads her og nu, har fået nyt job i anden by eller er blevet skilt. Men for sælgere, som ikke har travlt, er det oplagt at få boligen på markedet i marts, hvor højsæsonen begynder. Det øger alt andet lige chancen for et hurtigere salg og til en lidt højere pris.

Men der er ingen garantier. Der et vist element af tilfældighed i boligsalg. Både i forhold til, hvornår den rette køber dukker op, men også set i et større perspektiv – f.eks. at renterne pludselig kan stige eller falde.

Hvad betyder sæsonudsving for købere?

Det kan være en god ide i at gå på boligjagt uden for højsæsonen. Der er godt nok lidt færre boliger at vælge mellem, men til gengæld er der mulighed for en lidt lavere pris og mindre stress i form af andre købere, som kan melde sig på banen.

Men i praksis er det nok begrænset, hvor strategisk du kan være. Du ved aldrig, hvornår din drømmebolig rammer markedet – og er du allerede boligejer, går boligjagten som regel først for alvor i gang, når den gamle bolig er solgt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Sunday Update

Gør som 5500 andre læsere og tilmeld dig Sunday Update, så får du vores nyheder først.


Skjul besked

De her er også spændende

Leave a Comment