BoligguideFeaturedSundays univers

#Hjemformig – den ufrivillige københavner

posted by June Thomsen February 10, 2017

Hvordan er det at bo i vores travle hovedstad – og samtidig foretrække sit eget selskab og naturens ensomhed? Vi har talt med 24-årige Mia om, hvad der er hjem for hende.

Følelsen af ‘Hjem’ er en subjektiv størrelse, der adskiller sig fra person til person og er influeret af alder, interesser og meget andet. Vi har talt med forskellige danskere om, hvad der er #hjemformig. 24-årige Mia Vanessa Krog er netop blevet færdiguddannet som ergoterapeut og fortæller her og på @sundaydk på Instagram om sine ‘hjem’.

Mit første hjem

… var i et gennemsnitligt parcelhuskvarter i Helsinge i Nordsjælland, helt ude på landet, nærmere bestemt Anisse Nord. Der voksede jeg op med børn, der legede på vejene og cyklede til skole. Der var ikke så meget andet at lave end at spille håndbold og gå til ridning. Så det gjorde jeg.

Mit teenagehjem

… lå i Sisimiut i Grønland, som min familie flyttede til, da jeg var 16. Grønland blev mit andet hjem og er det stadigvæk. Vi fik hurtigt gode venner, og jeg faldt godt til i byen, der er Grønlands andenstørste by med ca. 5.500 mennesker. Alting går meget langsomt i Sisimiut, der er ikke så meget stress. Byen er omgivet af natur – store fjelde – og det er den, der styrer hverdagen. Når der er snestorm, så bliver man inde. Om sommeren er man udenfor hele tiden, og det er lyst næsten 24 timer i døgnet. Vores hus lå i den sydligste del af byen med udsigt over Atlanterhavet. Jeg kunne sidde i timevis og kigge ud over havet. Om vinteren er der mørkt i så mange timer, at solopgang og solnedgang flyder ud i ét, og hvor himlen bliver farvet lyserød. Det er virkelig smukt. Jeg vidste ikke, jeg var naturmenneske, før jeg flyttede til Grønland.

Mit eget hjem

Som 20-årig flyttede jeg fra Grønland til det ydre Østerbro i København – i en et-værelses studiebolig i en stor boligblok med udsigt over Lyngbyvejen og S-togsbanen. Det var lidt et kulturchok at komme fra Grønland hertil, men alting var vildt spændende i starten. Jeg sad hver aften og kiggede ud over motorvejen fra min altan. Men det og trafikstøjen blev jeg dog hurtigt træt af. S-togene er jeg stadig begejstret for. Når togene stopper, kan jeg se mennesker, der er på vej til og fra noget. Og se togene køre forbi. Der er noget meditativt over det.

Min hjemby

… er lige nu København, hvor jeg har læst til ergoterapeut, men dens byliv og væsen vænner jeg mig aldrig rigtig til. Jeg føler ikke, jeg udnytter alle de tilbud, der er i en by som København, måske fordi jeg er introvert og ikke så god til at færdes blandt mange mennesker. Jeg kommer helst ikke i inde i centrum, og af samme grund er jeg glad for at være havnet på Østerbro, hvor der er mange små, grønne lommer. Østerbro er et helle for mig, her er jeg tryg og kan slappe af uden alt for mange mennesker.

Mit næste hjem

… bliver Islands fjerdestørste by, Akureyri, som jeg flytter til om få uger. Jeg regner med, at det hurtigt vil føles som hjem, og at jeg vil kunne trives der. Ligesom på Grønland er det naturen, der styrer det hele. Det giver automatisk en roligere hverdag, også fordi der er færre mennesker.

Jeg flytter udenlands til et nyt hjem

… selv om jeg som person ikke er så god til forandringer. Processen med at skulle flytte til Island stresser mig. Men når man først har fået det med at rejse ud, lære et nyt sprog og tilpasse sig en ny kultur under huden, så er det meget tillokkende – selv for en introvert som mig. Naturen på Island er så enormt sej, der er så dramatisk, bl.a. pga. den geotermiske aktivitet. Danmark er nydelig, men naturen på både Grønland og Island er bjergtagende.

Jeg føler mig hjemme over hele verden

Jeg er troende og en del af Jehovas Vidner. Det er en livsstil og noget, jeg bruger meget tid på. Det giver mig energi og gør, at jeg altid føler mig hjemme – også når jeg lander et fremmed sted i et nyt land. Jeg er aldrig rigtig fremmed et sted, hvor der er en menighed, fordi man meget hurtigt bliver budt velkommen og får nye venner med det samme. Det er altid trygt og giver et netværk fra dag et. Det er også en af de helt store grunde til, at jeg er faldet så godt til i København, selv om jeg ikke er bymenneske. Man lander hos nogle mennesker, der vil en det bedste, og jeg har fået nogle rigtig gode venner her.

Mit sidste hjem

… ved jeg ikke, hvor skal ligge. Jeg er stadig så ung. Jeg håber, at Island kan blive mit hjem, men selv hvis jeg på sigt vender tilbage til Danmark, så bliver det ikke til København. Jeg skal have natur og ro omkring mig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Sunday Update

Gør som 5500 andre læsere og tilmeld dig Sunday Update, så får du vores nyheder først.


Skjul besked

De her er også spændende

Leave a Comment