BoligguideFeatured

Hoved og hale i rådighedsbeløbet

posted by Sussi Holm June 29, 2016
Forstår rådighedsbeløb og forbrug hurtigt og nemt

Alle folk ved, hvad rådighedsbeløb betyder – og fortæller dig gerne den definition, de selv har fundet på: Det er efter skat, det er før skat, det med mad indregnet, det er uden penge til forsikringer, det de penge du ellers ville købe ragelse for. Ens for alle forklaringer er, at det er meget vigtigt at kende sit rådighedsbeløb, men hvorfor egentlig? Vi tager rådighedsbeløbet oppe fra og ned:

Hvad er et rådighedsbeløb?

Du finder dit rådighedsbeløb i dit budget. Det er de penge, der er tilbage, når alle dine faste udgifter og regninger er betalte. Altså, de pengene du kan bruge på tøj, rejser og mad.
For at bankerne har lyst til at låne dig penge, skal du kunne dokumentere et vist rådighedsbeløb, der viser at du har en robust økonomi. Skulle der komme uforudsete udgifter, har du luft nok til ikke at skulle vælge mellem en ny lydpotte til bilen eller afdrage på dit banklån.

Beløbene varierer lidt fra bank til bank, men er som udgangspunkt:

6.000 kroner for enlige
10.250 kroner for et par
og 2.500 kroner pr. barn.

Et for lille rådighedsbeløb?

Hvis du har kigget dit budget igennem og nu stirrer på et rådighedsbeløb på 5000 kroner om måneden, er alt så tabt? Måske, måske ikke. Det vigtige ved boligkøb er dit forventede rådighedsbeløb i din nye bolig. Har du eksempelvis en meget højhusleje i dag, men kan nedbringe den i en ny bolig, passer rådighedsbeløbet måske pludselig. Du kan altid bruge Sunday til at se, hvordan dit rådighedsbeløb ændrer sig i forskellige boliger.

Den anden vej rundt kan du også have en meget lav indtægt i dag. Måske er du studerende, men forventer en højere indtægt, når du er færdig. Her kan banken i nogle tilfælde være villige til lave en undtagelse fra reglerne.

Har du hverken udsigt til at sænke dine udgifter eller hæve din indkomst, men stadig har et for lille rådighedsbeløb, kan det være svært at få et boliglån, fordi det kan blive for risikabelt for banken at låne dig pengene. For nogle kan det hjælpe at få forældrene på banen med et lån, så banken kun skal finansiere realkreditlånet. Andre kan hive et budget frem og vise at de faktisk kan leve for 5000 kroner om måneden – og har gjort det i en årrække.

Uanset, hvis du drømmer om at købe en bolig, er der ingen vej uden om budgetlægningen, så du får overblik over din økonomi og muligheder. Gør dig selv en tjeneste og opret en profil på Sunday: Det er Danmarks letteste budgetværktøj, og så ved du altid, hvad dit rådighedsbeløb er.

De her er også spændende

1 Comment

Claus Asp November 6, 2017 at 3:41 pm

Tak for gode artikler og at I gør det tydeligt, at det er dannede mennesker, der skriver og ikke sælgere alene.
Mange tak for det.

Reply

Leave a Comment