BoligguideFeatured

Derfor skal du lægge et budget

posted by Sussi Holm June 22, 2016
Budgetplanlægning

Et budget skal hjælpe dig med at skabe overblik over din økonomi og dine økonomiske muligheder. Har du råd til at købe en ny bolig? Vil du prioritere at omlægge dit forbrug for at få råd? Spørg dit budget.

Der er mange gode grunde til at lægge et budget

For mange er det først, når ønsket om at købe en bolig opstår, at de for alvor begynder at tænke på budget. Og mest af alt fordi banken kræver, at de skal. Men det kan generelt være en god ide at lave et budget, så dine penge ikke bare forsvinder mellem fingrene på dig. Ved du, hvor meget du bruger på at købe take-away om måneden? Hvor meget du skal spare op for at kunne tage til Festival? Hvor meget du bruger på bleer? Det kan et budget fortælle dig.

3 nemme trin

Du er lidt oppe og køre nu, tænker: Fedt, jeg skal lave et budget. Men hvordan gør jeg? Det er heldigvis nemt at komme i gang, og næsten alle de oplysninger, du skal bruge kan du finde i din netbank.

  • 1. Notér indtægter
    Find først dine indtægter. Du kan godt have flere indtægter, eksempelvis hvis du modtager SU, har et arbejde og får boligstøtte. Budgettér altid med det beløb, du får udbetalt.
  • 2. Notér udgifter
    Dine udgifter vil falde i to kategorier. De faste og de variable. Der er ikke en stålfast mur mellem, hvilke udgifter der er variabel eller faste, så vælg et system der giver mening for dig.
    De faste udgifter kan være: Husleje, forsikring, afbetaling på lån.
    De variable udgifter kan være: Tøj, gaver, ferier, byture, take-away.
  • 3. Er der balance?
    Når du har listet udgifter og indtægter op, kan du se om dit budget først og fremmest stemmer. Altså, er der penge på kontoen, når måneden slutter? Hvis nej, skal du justere på dine udgifter – eller øge dine indtægter. Hvis ja, spørg dig selv om du bruger pengene på det, du gerne vil.

Der findes ikke noget som er rigtigt eller forkert at bruge penge på, eller et rigtigt eller forkert budget. Enten stemmer dit budget, ellers gør det ikke. Det er op til dig at prioritere, om du vil bruge 1000 kroner om måneden på købekaffe på vej til arbejdet eller om du vil spare op som en vanvittig for at kunne brænde 10.000 kroner af på sommerferien. Et budget er et redskab, der skal hjælpe dig til at se, hvordan du bruger dine penge og prioritere i dine udgifter.

Budgetlægning bliver aldrig rigtig sjovt

Eller gør det? Nogle lægger et budget i forbindelse med huskøb, får et lån i banken og kigger aldrig på det igen. For andre går der sport i at holde budgettet og få posterne til at stemme. De fleste lægger sig et sted mellem de to. Hvis du gerne vil lave et budget til forbrug og hverdag, har mange netbanker gode skabeloner, der også genkender, hvor du svinger dankortet og kategorisere dit forbrug automatisk.
Hvis du gerne vil lægge et budget, fordi du overvejer at købe en ny bolig så prøv Sundays budgetværktøj. Det er baseret på det gennemsnitlige forbrug for en husstand magen til din, så du er hurtigt i gang.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Sunday Update

Gør som 5500 andre læsere og tilmeld dig Sunday Update, så får du vores nyheder først.


Skjul besked

De her er også spændende

Leave a Comment